Vi skal måske starte et helt andet sted: Hvorfor overhovedet poste indhold så hyppigt?

Du ved det sikkert allerede godt. Det er selvfølgelig for at skabe opmærksomhed og for hele tiden at være top of mind hos dine kunder og ikke mindst potentielle kunder. Kigger vi på statistikkerne, skal du poste 1-2 gange dagligt på din LinkedIn-profil og 2-4 gange dagligt på din Facebook.

By Nana Strand

Når denne viden er tilgængelig, hvorfor er der så så få B2B-virksomheder, der rent faktisk lykkes med det?

Simpelthen fordi der skal postes for meget content til, at det kan skabes organisk – især hvis du ønsker en vedvarende kvalitet, så du altid fremstår som den ekspert, du er indenfor dit felt.

Mit argument er, at de fleste organisationer slet ikke rustet til at poste i sådan en størrelsesorden, fordi de ikke har fundet den rette strategi for at skabe kvalitetsindhold kontinuerligt.

Den har jeg fundet og redigeret ned til fire steps, så du allerede kan optimere din indholdsproduktion i dag.

Step 1: Kend din kunde

Det virker logisk at starte her.

Hvis du skal skabe content med et formål, er du nødt til at sigte efter nogen eller noget. Og jo mere præcist dit mål er, jo mere skarpt bliver dit indhold også. Det giver mere mening at ramme bullseye med én pil end at ramme hele dartskiven med tyve. Så start med at lave en brainstorm over, hvem din drømmekunde er.

Når han eller hun er fundet (for ja, det skal være så specifikt, at det er den egentlige person og ikke bare firmaet), så oprems alle de forskellige behov og bekymringer, han eller hun har i forbindelse med et samarbejde med jer. Når alle disse ting er skrevet ned, så prioriter dem i rækkefølge efter, hvad du mener er vigtigst.

Husk, at det er nemmere at relatere til en, der hedder Poul, end til hele virksomheden Vestas. Så gør det så konkret som muligt for din egen skyld.

Så er vi i gang.

 

Step 2: Skab kvalitetskerneindhold

Nu skal du skabes content.

Mere specifikt skal der skabes det, vi på vores kontor kalder for et ”indholdsfyldt stykke kerneindhold.” Grunden til, at vi snakker så meget om at skabe det her kerneindhold, er, fordi kerneindhold er fundamentet for at skabe en hel masse andet godt content til forskellige medier – online som offline.

Det kan simpelthen blive til mere godt indhold.

Et stykke kerneindhold kan typisk være enten et webinar, et oplæg eller en podcast. Alle de gode pointer og citater kan blive til fængende LinkedIn-opslag og faglige blogposts til dine kunder senere.

Jo større kerneindholdet er, jo flere bidder af content kan der skabes.

Recommended Reading

I nogle tilfælde har virksomheder allerede lækkert kerneindhold liggende. Indhold, som de ikke anede kunne bruges yderligere. I andre tilfælde giver det mere mening at starte helt fra scratch og skabe noget helt nyt og lækkert kerneindhold.

Hvis det sidste passer på dig, så opsæt et interview med et af de kloge hoveder i virksomheden. En af dem, der kender alle detaljerne i de specialisede services, som I tilbyder, systemer, som I udvikler, eller produkter, som I producerer, og tryk ’record’.

Blot ét tredive minutters dybdegående interview kan skabe meget mere indhold, end du tror.

Så sæt i gang!

Det skal siges, at kerneindholdet kun er 5 % af hele din indholdsproduktion. Resten er bare masseproduktion. Så skab noget lækkert kerneindhold fra start, så skal du nemlig ikke bruge hjernemasse på at være kreativ og idérig i produktionen af alt dit andet indhold.

Dette leder os videre til step 3.

 

Step 3: Masseproducer dit indholdsunivers

Når først dit kerneindhold er på plads, kan vi rigtigt begynde at lege.

Et stykke kerneindhold kan blive til en podcast, flere blog posts, opslag på de sociale medier og en video til YouTube.

Hvorfor overhovedet bevæge dig i at lave indhold på alle disse platforme?

Fordi der for vidensdrevne B2B-virksomheder er gode penge i at dele deres viden. Med videndelingen viser du, at du rent faktisk ved, hvad du snakker om. I stedet for at gemme på alt den viden, som du og din virksomhed sidder inde med, skal I i stedet formidle det til jeres kunder (og fremtidige kunder).

På den måde kommer I til at fremstå som den ekspertvirksomhed, som I er.

Der er en håndfuld medier, der er vigtige at kigge ind i som en vidensdreven B2B-virksomhed, der ønsker at skabe opmærksomhed og fremstå som thought leader i sin respektive branche.

Jeg har listet dem i tilfældig rækkefølge herunder:

  • Først og fremmest har vi Det eneste medie, hvor du får op imod halvanden times uafbrudt taletid direkte til din kunder. Podcasten er også et glimrende eksempel på kerneindhold.
  • En virksomhedsblog er der, hvor din viden foreviges – og kan søges frem på Google, indtil du selv sletter artiklerne.
  • LinkedIn og Facebook kræver flere opslag dagligt. Her rammer du nemt nye potentielle kunder med dine fængende opslag.
  • E-mailmarketing er endnu et skridt, du kan tage ud fra dit kerneindhold. Her kan du dele dine blogposts med folk, der allerede er i dit e-mailflow.
  • YouTube er verdens næststørste søgemaskine. og folk – også dine kunder – elsker at gå i videotrance og lade sig inspirere af dine ord, hvis de er kloge nok.

Så næste gang, du skal holde et webinar eller et oplæg I eller udenfor virksomheden, så start med at sætte en ordentlig mikrofon op og et sejlrefleks ovre i hjørnet. Så er grundstenen på plads til, at du skal skabe en masse ekstra indhold ud fra noget, du skulle have lavet alligevel.

 

Step 4: Planlæg udgivelsen af dit content

Det sidste step er at planlægge, hvornår alt dit indhold fra step 3 skal udgives i den virtuelle verden.

Nøglen her er at planlægge udgivelsen af dit indhold vertikalt i din kalender i stedet for horisontalt (en idé, jeg har tyvstjålet fra Facebook-gruppe-guruen, Trine Ravnkilde):

  • Så hver mandag i en måned skal der deles en bestemt type indhold. Det kunne f.eks. være citater fra dit kerneindhold.
  • Hver tirsdag i en måned deler du lydklip fra dit kerneindhold.
  • Hver onsdag i en måned deler du tips og tricks

 

På den måde skaber du dynamik i det indhold, du poster online. Du sørger samtidigt for at modtageren ikke får en fornemmelse af, at der er et tema, men at det er skabt relativt organisk.

Nu kan du poste indhold på de sociale medier hver dag uden at spamme dine følgere til vanvid.

Når du først lægger et professionelt mindset ned over skabelsen af indhold og systematiserer produktionen af det, så er det lige pludseligt ikke lige så stor en mundfuld.

Denne artikel er et levende bevis på, at denne formel virker.

Dette er nemlig skrevet ud fra et stykke kerneindhold – mere præcist et oplæg for Dundee University.

Logger du ind på din LinkedIn og klikker på Mikkel Svolds profil, finder du selv samme stykke kerneindhold konfigureret til flere forskellige SoMe-opslag. Og hvis du allerede er på mit nyhedsbrev, finder du det også liggende i din indbakke – mere specifikt med en guide til, hvordan du laver en artikel og fem opslag til din LinkedIn på en dag.

Mit mantra er ”work smart, not hard.” Så hvorfor ikke få det bedste ud af dit kerneindhold i stedet for at bøvle med, at inspirationen ikke rækker til at poste hver dag?

More Big Ideas

LookingIntoSpace

#5: Looking Into Space

In this episode of Big Ideas Only we’ll look at the tools that allow us to explore the universe. As well as talking about telescopes, satellites, and probes we’ll try…

The Solar System

#4: The Solar System

In this episode of Big Ideas Only we explore the solar system and everything within. We’ll unravel why understanding the solar system will give us insights into the rest of…

Podcast on Black Holes

#3: Diving Into Black Holes

Black Holes seems to be one of the big misteries of the universe. But in fact, scientists already know quite a lot about them, and with recent discoveries we are…

Understanding the sun

#2: Understanding the Sun

Scientists know whether we get a white Christmas. And it is a bit more complicated than your average weather forecast. During this episode Christoffer Karoff, from the Department of Physics…